Jeg blev bedt om at kigge på en Beomaster 5000 som slukkede sig selv umiddelbart efter at den blev tændt. Et typisk tegn på at den er gal med trimmerne til tomgansstrømmen. Derudover ville front klappen ikke så gerne åbne, og højttaler udgang 1 virkede ikke.
Jeg satte 2 voltmetre på målepunkterne for tomgangsstrømmen. De skulle vise omkring 11mV.
Det gule viser 406mV og det røde 49.9mV. Så den er galt med trimmerne. Hvis man ikke lige har nogle nye, så kan man motionere dem lidt for at fjerne støvet, men det holder gerne ikke ret længe. Men jeg gjorde det for at verificere, at det faktisk var trimmerne der var et problem. Efter lidt motion kunne radioen holde sig tændt. Men jeg havde et par nye trimmere liggende, så jeg skiftede dem.
Højtaler relæet lavede jeg ved at løfte låget af. Det gik nemt. Jeg tror det havde været løftet af før. Og rensede kontakterne lidt. Det er en 6V relæ, og der hvor jeg normalt køber komponenter, har de det kun i 12V og 24V udgaverne. De har det rigtige (tror jeg) hos RS, men det er dyrt at få sendt. Relæet bruges kun på højtaler udgang 1, så hvis det fejler, kan man bruge udgang 2. Så det fik kun en gang rens i denne omgang.
Front klappen kunne nøjes med en gang rens og smøring.
Og så var den klar til at blive returneret til sin ejer.